|
Velkommen hos Lysmageren.Et lys er ikke kun et lys. Den stemning, som et lys afgiver, bliver bedre med en renere og varm flamme. Dette har jeg opnået ved at finde de bedste og reneste råvarer, som jeg siden 1994 har udviklet en blanding af, som kan opfylde alle mine krav og samtidig forlænge brændetiden. Alle lys er håndlavede og gennemfarvede.Lysmageren bor i et gammelt bondehus fra 1820'erne, hvor der er lavet værksted med salgssted i stalden bag huset.Besøg Lysmagerens værksted og tag en runde i haven, der er næsten 15.000 m2. Her kan du hilse på gederne, hønsene, kattene og hunden Olivia, mens du går rundt i pilemarken, mellem frugttræerne, i birkelunden eller mellem roserne - hvis man kan se noget for bare ukrudt.Hvis du ringer inden du kommer, så er chancen for at der er varm kaffe eller te i værkstedet meget større.Du skal være så velkommenPeder lysmager
|
|